Til fagpersoner

• Statens Institut for Folkesundhed (2023) estimerer, at 8.96 % af alle børn mellem 0 og 18 år har mindst én forælder med tegn på alkoholproblemer. Denne procentdel er estimeret ud fra data fra spørgeskemaundersøgelsen ’Den Nationale Sundhedsprofil’ og tager udgangspunkt i spørgsmålsbatteriet CAGE-C, hvor forældre selv vurderer deres indtag af alkohol. Denne metode medfører risiko for fejlvurdering, da tabu omkring alkoholindtag, upræcis hukommelse eller selektionsbias kan føre til en underrepræsentation af særligt belastede grupper.
• En anden undersøgelse fra 2021 (Frederiksen et al.) estimerer, at 15.2 % af alle børn/unge mellem 15 og 25 år er vokset op i familier med et alkohol og/eller rusmiddelproblem (medtager dermed rusmiddelforbrug og ikke kun forbrug af alkohol). I denne survey spørges de unge ind til, om deres forældre nogensinde har haft problemer med alkohol eller stoffer, mens CAGE-C-estimatet (benyttet Den Nationale Sundhedsprofil) ikke tager højde for det tidslige perspektiv, men derimod giver et øjebliksbillede. Hvis forældrene tidligere har haft problemer med alkohol, men på nuværende tidspunkt er afholdende eller ikke længere har problemer med alkohol, vil de altså ikke tælle med i estimatet.

De varierende estimater skyldes, at det er vanskeligt at opgøre præcist hvor mange børn og unge, der vokser op i familier med alkohol og/eller rusmiddelproblemer, og der eksisterer stor variation i disse estimater fra undersøgelse til undersøgelse. De enkelte undersøgelsers metodevalg kan medføre risiko for fejlrapportering, og herudover rapporterer flere undersøgelser også, at der generelt eksisterer et stort mørketal, når man skal opgøre hvor mange personer, der har alkohol- og/eller rusmiddelproblemer, og dermed også et stort mørketal for hvor mange børn og unge, der vokser op i familier med disse problematikker.

Børn skal have hjælp til at få hjælp

Mange af de børn og unge, der vokser op i familier med rusmiddelproblemer, oplever en utryg og ustabil hverdag, omsorgssvigt, dårlig trivsel, ensomhed, angst, depression mm. En del søger selv hjælp, men der er endnu flere vi ikke når.

Det er derfor vigtigt, at både pårørende og det professionelle netværk omkring børnene er opmærksomme på tegn hos børnene og spørger ind til børnenes trivsel, hvis de er bekymrede, og at de hjælper børn og familier til at få rådgivning og hjælp.

Kilder:

• Statens Institut for Folkesundhed, 2023: Antallet af børn af forældre med alkoholproblemer - åbner som en pdf i et nyt vindue
• Frederiksen et al., 2020: Estimating perceived parental substance use disorder: Using register data to adjust for non-participation in survey research - åbner som pdf i et nyt vindue
• Sundhedsstyrelsen, 2023: Hvert 10. barn vokser op med forældre med alkoholproblemer - Sundhedsstyrelsen - åbner i nyt vindue på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.