Underretning

Som fagperson, der arbejder med børn, har du en skærpet underretningspligt. Her kan du læse om, hvordan du griber det an.

Skærpet underretningspligt betyder, at hvis du har en formodning om, at et barn har brug for særlig støtte, så skal du underrette dit lokale Borgercenter Børn og Unge (BBU).

Er du (almindelig) borger, har du en almindelig underretningspligt. Underretningspligten gælder naturligvis også, når du er bekymret for et barn på grund af mors eller fars alkoholforbrug.

Hvad sker der, når du underretter?

Når du underretter Borgercenter Børn og Unge (BBU), vil en sagsbehandler tale med familien og undersøge, om der skal laves en børnefaglig undersøgelse (§50).

Når der er lavet en børnefaglig § 50-undersøgelse, bliver det vurderet om der er behov for støtte til barnet/familien. Støtte kan f.eks. være, at familien får bevilliget en kontaktperson, psykologhjælp, familiebehandling eller en aflastningsfamilie. Kun som allersidste udvej anbringes barnet.

Har en af forældrene et alkohol- eller stofproblem, kan en del af støtten også være, at barnet eller familien får hjælp til sin situation hos Barndom i Balance, og/eller at forælderen går i rusmiddelbehandling. Planlægningen af, hvilken støtte familien skal have, foregår i samarbejde med forældrene.

Hvordan underretter du?

På Københavns Kommunes hjemmeside kan du se, hvad du skal gøre, hvis du vil underrette Socialforvaltningen om et barn, du er bekymret for.

Det er god praksis at inddrage forældrene, inden du sender underretningen, så de er forberedte og evt. indforståede med, at der søges om hjælp til deres barn og familie. Husk dog, at hvis du er bekymret for, om der er overgreb på barnet, skal du sende underretning uden at orientere forældrene.

Du kan også kontakte din lokale BBU-enhed. 

Lokale Borgercenter Børn og Unge (BBU) enheder

Amager

Amager

Lyongade 25

2300 København S

Bispebjerg

Bispebjerg

Ørnevej 55

2400 København NV

Brønshøj-Husum-Vanløse

Brønshøj-Husum-Vanløse

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj

City-Østerbro

City-Østerbro

Svendborggade 5

2100 København Ø

Nørrebro

Nørrebro

Griffenfeldsgade 44

2200 København N

Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Er du bekymret for et barn?

På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du er bekymret for et barn.